[1] Statsministeren indvarsler vækststøtte til den private sektor
- det er en oplagt åbning for mere videnservice ...
Vidensfolk.dk
06/10/2010
Vi, der arbejder i
videnservice erhvervene, skal fokusere
endnu mere på vort bidrag til den
eftertragtede vækst i den private ’pengemaskine’
...
I statsministerens åbningstale i
Folketinget, den 5. oktober 2010, stod
det klart fra første sætning, at den
private sektor er Danmarks pengemaskine
– og vækst i den er en forudsætning
for at opretholde og forbedre
velfærdsstaten.
Vækst er baseret på viden,
fortsatte Lars Løkke Rasmussen, og
viden er baseret på
uddannelsessystemet, som desuden fik et
par opstrammende ord med på vejen.
Statsministeren sagde også, at den
offentlige sektor skal blive bedre til
at dele viden – og til at samarbejde
med private virksomheder.
Endeligt luftede han planer om, at
regeringen og Vækstforum, sammen med
pensionskassernes pengetanke, vil finansiere
tiltag, som skal fremme væksten.
Spændene! Mon ikke der ligger opgaver
til et par rådgivere, når disse
politiske intentioner skal realiseres i
private og offentlige virksomheder?
Megatrenden i vort samfund omfatter
ikke mindst energi- og miljøbevidsthed
samt social ansvarlighed, så alene på
disse felter er der masser af
muligheder for videnservice
virksomheder at opdyrke. Det er
bare at få øje på dem.
Og det er lige præcis det, vi både er
uddannede til og vokset op med, her i
Danmark – at se muligheder, og ikke
mindst at få noget ud af dem.
Videnservice virksomheder, der får
penge for at levere viden, skal i
særdeleshed kunne se de muligheder, som
vores kunder ikke selv kan få øje på.
Derigennem skal vi medvirke til at skabe
den vækst, som regeringen også taler
om!
Energi effektivitet og
miljøbeskyttelse, samt målet om, at
være uafhængige af fossile
brændstoffer i 2050, blev fremhævet af
statsministeren.
Videnservice brancherne skal gribe
chancen for, at være med på dette
og andre politisk befordrede
vækstmarkeder, mener Erik Nielsen,
Vidensfolk.dk;
- Indsatsen behøver ikke være
højpandet og abstrakt, men kan
praktiseres samtidig med de mange
dagligdags videnservice ydelser. F.eks.
ved, at se oplagte
energieffektiviseringer i kundernes
produktion. I den tungere ende kunne det
handle om, at bidrage til udvikling af
nye innovative energi- og
miljøteknologier. Husk også, at der
sikkert er bundet støttekroner i
halen af mange potentielle tiltag.
Ingen vidensfolk er dømt ude af
dette marked! Vi er der nemlig
allerede – det er kun et spørgsmål
om, at se mulighederne samtidig med, at
vi løser de opgaver, som kunden har
bestilt os til. For eksempel kan
foreslås, at:
- Den eksterne bogholder kan
skabe værdi for kunden (og for
samfundet) ved at forholde sig kritisk
til de energi- og vandregninger hun skal
bogføre.
- Innovationsrådgiveren og
designeren skal have
energieffektivitet og bæredygtighed som
en del af rygmarven, når de hjælper
virksomheder med at finde på nye ting!
Disse er bare et par yderpunkter, men
der er masser af andre oplagte
muligheder for at skabe værdi for
virksomhederne, ganske enkelt ved også
at fokusere på vækst- og
effektiviseringspotentialer undervejs i
leverancen af vore videnservices.
Selv om nogle fokuserer på, at Danmark
bevæger sig nedad i internationale
sammenligninger, så er det værd at
huske, at vi stadig er med i toppen,
hvad viden og udnyttelse af viden
angår.
Jeg tror ikke på, at
vidensarbejdere lader sig handlingslamme
af svagt knækkende kurver - nok
nærmere det modsatte! Men hvis vi
gjorde, ville vi forpasse de mange
oplagte muligheder - og så når vore
kunder ikke deres mål, for slet ikke at
nævne regeringens mål og politikker
for dig, mig og Danmark.
Videnservice virksomheder har en forpligtelse
til at bidrage til væksten, fordi vi
pr. definition har evnen!.
Hvis du ikke selv ved, hvem der kan løse en af de mange drifts- eller
forbedringsopgaver der dukker op, så husk, at
Vidensfolk.dk finder kloge hoveder til alle slags videnservice opgaver hos danske virksomheder.
Se mere om det herunder.
Jeg
håber du finder holdningerne nyttige og
inspirerende.
Erik Nielsen
vidensfolk.dk
PS: Kommentarer, ris og ros til
nyhedsbrevet modtages gerne: Kontakt.
|
[3]
Vidensfolk.dk har særlige styrker.
Vidensfolk.dk
06/10/2010
Der er mange stærke
kompetencer i Vidensfolk.dk's
leverandørnetværk.
En gruppe, der er særligt stærkt
repræsenteret, er rådgivere og
konsulenter, som arbejder med ledelsessystemer,
certificering, lean og effektivisering.
- Alt sammen højaktuelle services, som
hjælper virksomheder med at udvikle og
fastholde produktivitet og effektivitet,
og som i sidste ende medvirker til at
styrke kundernes konkurrenceevne og
dermed vækstpotentialet.
Vidensfolk.dk har i en periode haft
fokus på denne kompetencegruppe i vores
Google Adwords kampagner. Se
kampagnesiden på Vidensfolk.dk - klik
her >
Det skal naturligvis bemærkes, at
Vidensfolk.dk’s øvrige kompetencer
ikke bliver mindre værd, blot fordi vi
kører kampagner for en specifik ’klynge’.
Vores indsats for, at matche købere og
leverandører af alle slags
videnservices er uændret, men vi synes
det er fair, at være lidt længere
fremme i markedsførings-skoene på
områder, hvor netværket er særligt
stærkt repræsenteret.
|